Om den offentlige aktør
Politisk vedtaget initiativ, der arbejder for at bekæmpe ensomhed og fremme fællesskaber.
Vi tilbyder ...
Arrangementer / workshops / oplæg
+ Rådgivning / sparring
Ensomhedscharter Odense er i dag et stort netværk, der består af mere end 70 forskellige aktører/partnere fra Odense. Det er både frivillige, sociale foreninger, private virksomheder, folkekirken, kulturinstitutioner og professionelle sportsklubber, som er engageret i netværket. Ensomhedscharter Odense har tre værdier, som alle partnere opfordres til at støtte op om:
1. Vi skaber anledninger til at mødes
2. Vi byder velkommen med hjertet
3. Vi holder fast i hinanden
Da partnerne er meget forskellige, er der heller ikke to ens måder at støtte op om kampen mod ensomhed på, og den enkelte partner finder ud af, hvad der giver mening for den.
Netværket holder fire fyraftensmøder om året og står i år bag arrangementer som Odense Spiser Sammen og March mod Ensomhed, hvor der for alvor bliver sat fokus på kampen mod ensomhed i Odense.
Du kan blive partner i Ensomhedscharter Odense, hvis du på den ene eller anden måde har lyst til at støtte op om ensomhedsdagsordenen. Lad os tage en snak om mulighederne 🙂