Medlemskab af Frivilligcenter Odense - den sociale paraply
Opret/forny medlemskab for 2024: (Kontingent: 100kr/året)
Hvem kan vi hjælpe
Alle frivillige fællesskaber der har aktiviteter for, eller styrker vilkårene for, byens borgere i sårbare/udsatte positioner herunder frivillige fællesskaber i Odense, der arbejder for at fremme klimaet og miljøet. Man behøver ikke være organiseret som en forening for at få hjælp, man kan være løsere organiseret som en gruppe eller et netværk.
Aktiviteten er afgørende – ikke organisationen
Det afgørende er at aktiviteten man søger hjælp til primært, er båret af frivillige, og at aktiviteten har til formål enten at…
- At hjælpe sårbare/udsatte borgere
- At fremme vilkår for potentielt udsatte grupper af borgere
- At fremme den grønne dagsorden
Vi kan tilbyde vores “målgruppe-medlemmer” (jvf ovenstående kriterier)
- Skræddersyet rådgivning og Konsulentbistand
- Hjælp til rekruttering af frivillige
- Booking af mødelokaler
- Mulighed for synlighed på vores platforme (Facebook, Intsagram, LinkedIn, hjemmeside, nyhedsbreve, etc.)
- Muligheden for at blive Månedens Forening – læs mere om det her
- Netværk og samarbejde
- Viden om frivillighed og foreningsarbejde
- Overblik over uddannelses- & Kompetenceudvikling
- Interessevaretagelse – det frivillige område i Odense
Medlemsgoder? – Se også medlemsgoderne fra Frivilligcentrets virksomhedsvenner
Øvrige medlemmer – dit medlemskab er en støtte til det frivillige sociale arbejde i Odense
Vi ønsker også at inddrage andre typer foreninger og aktører, fordi vi tror på, at det generelt styrker det sociale arbejde. Alle enkeltpersoner, gruppe/organisationer, foreninger og virksomheder, der vil støtte op om frivilligcentrets arbejde kan for 100kr om året oprette medlemskab. Falder jeres arbejde udenfor den ovenfor beskrevne målgruppe, er der primært tale om et støttemedlemskab. Vi vil dog gerne opfordre til at rette kontakt, hvis jeres forening/frivillige fællesskab har udfordringer eller idéer. Det kan være, at vi alligevel kan hjælpe eller henvise videre til andre der kan. Vi vil også meget gerne skabe bredt samarbejde på tværs af foreningslivet og sektorer i Odense.