Behovet for at kunne arrangere, afholde og deltage i digitale arrangementer er steget markant. Samtidig er det vigtigere end nogensinde før, at jeres forening er synlig digitalt, så potentielle brugere, frivillige og andre organisationer kan finde jer.
Digital tilkobling kræver viden, og i nogle situationer også noget særligt udstyr. Har I brug for hjælp til at komme i gang med de digitale arrangementer? Har I brug for sparring på hvordan, I bedst realiserer en ny idé? Eller mangler I det nødvendige udstyr til at komme i gang?
Hos Frivilligcenter Odense kan I blandt andet få vejledning til:
- Hvordan I afholder onlinemøder, videokonferencer, producerer podcasts og livestreamer arrangementer
- Hvordan I bliver aktive på digitale medier
- Hvordan I får alle med på det digitale format – også de ikke-IT-stærke brugere/frivillige
Vi udlåner udstyr til vores medlemsforeninger, som kan bruges til diverse arrangementer. Det er udstyr, der kan bruges til at afholde videokonferencer, producere podcasts og meget mere.
Læs mere her.