FRIVILLIGCENTER ODENSE - DIN INDGANG TIL FRIVILLIGHED I ODENSE
VIDEN - INSPIRATION - NETVÆRK
hænder-hjemmesidehænder-hjemmeside

Vi er regionalt center for Projekt Frivillig!

Regionalt center for ungdomsfrivillighed


Fra juli 2016 er vi regionalt center for Projekt Frivillig i Syddanmark. Det betyder, at vi hjælper alle typer af frivillige foreninger med at dygtiggøre sig i i ungdomsfrivillighed, og vi hjælper unge på kompetencegivende ungdomsuddannelser med at finde den type frivillighed, som de brænder for. 

 

Projekt Frivillig er et tværministerielt program, hvis formål er at engagere unge på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser som frivillige i foreningslivet. Centrets opgave bliver
at formidle, udbrede og udvikle Projekt Frivillig i Region Syd.

"Vi er i Odense enormt stolte over at være blevet valgt. At have Projekt Frivillig i vores fold kunne ikke passe bedre med den udvikling, Frivilligcentret er i gang med, og de visioner vi har i forhold til en større kontaktflade til unge, samarbejde på tværs af foreningslivet og samarbejde med ungdoms-uddannelserne. Vi glæder os til at tage fat på arbejdet og udrulle det gode budskab og den gode sag, som vi synes, Projekt Frivillig er" Centerleder, Jess Kahr.