FRIVILLIGCENTER ODENSE - DIN INDGANG TIL FRIVILLIGHED I ODENSE
VIDEN - INSPIRATION - NETVÆRK
hænder-hjemmesidehænder-hjemmeside

Bemærkning
  • Lack of access rights - File '/images/susanne.jpg'
  • Lack of access rights - File '/images/susanne.jpg'

Netværksmøder på Frivilligcentret

Publiceret: Fredag, 22. februar 2013 14:48

For frivillige og ansatte i frivillige sociale foreninger!
Har du lyst til at være med i et mindre netværk af 4-6 personer om et bestemt emne eller om de faglige/personlige udfordringer du sidder med i hverdagen i din frivillige sociale forening så kan vi på Frivilligcenter Odense hjælpe dig med at finde andre der har samme interesse eller udfordring!
Vi har f.eks. netop opstartet et netværk for ansatte projektledere, der søgte sparring og kolleger med samme typer opgaver. Dette netværk er lukket, men der er uanede muligheder for at skabe nye netværk på tværs af foreningerne med andre der sidder med de samme interesser som dig. Netværk for frivillige projektledere, netværk for frivillige med fundraising opgaver, netværk om rekruttering, netværk omkring projektopstart, netværk for ledere....kun fantasien og behovet sætter grænser!

Kun én person fra samme forening kan deltage i samme netværk. Netværket mødes ca. 1 gang om måneden og møderne kan enten holdes på skift i de forskellige foreninger, på Frivilligcenter Odense eller et helt andet sted. Hvad I mødes om og hvordan I vil holde møderne er helt op til jer. Vi kan tilbyde hjælp til at opstarte netværkene og finde nye deltagere såfremt netværket bliver for lille. Ønsker I mere information, kontakt Mette på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Invitation til Havnekulturfestival workshop‏

Publiceret: Onsdag, 13. februar 2013 13:14

Kære Forening,

Årets havnefestival (1. og 2. juni 2013) danner i år ramme for alle frivillige sociale foreninger - vi håber, I har lyst til at deltage. Den 6. marts kl. 16-18 afholdes der et spændende formøde på
Frivilligcenter Odense i samarbejde med Odense Kommune - vi glæder os til at se jer. På formødet møder I de andre deltagende foreninger og får inspiration til hvordan I kan synliggøre jeres forenings aktiviteter på havnefestivalen. Der kan max. deltage 2 personer fra hver forening - og tilmelding er
påkrævet af hensyn til forplejning og pladser.

Tilmeld jer senest d. 1. marts til Pia Andersen på e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Se invitationen med yderligere information.

Kurser og netværkstilbud i det frivillige sociale arbejde

Publiceret: Tirsdag, 29. januar 2013 10:44

Så er Center for frivilligt socialt arbejde klar med dette forårs kurser og netværkstilbud til frivillige, ansatte og andre der samarbejder med frivillige foreninger. Tilmeldingen er åben fra idag, tirsdag d. 29.01.13. Se mere på: www.frivillighed.dk.

Frivilligcenter Odense indkalder til Generalforsamling

Publiceret: Mandag, 07. januar 2013 16:28

Indkaldelse til Generalforsamling
Tirsdag den 12. februar 2013 kl. 19-21

Frivilligcenter Odense,
Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C

 

Kære Medlem,
Det er nu blevet tid til årets generalforsamling – som i år giver mulighed for at netværke med de andre medlemmer og møde Frivilligcenterets nye leder. Har I forslag til dagsordenen, mail da disse til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden den 24. januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes sammen med denne skrivelse.

Program

Velkomst ved formand Jesper Kinch-Jensen
Fællessang
En let traktement og drikke

 

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Kassereren fremlægger regnskab, herunder forslag til vedtagelse vedrørende budget, kontingent og lokalegebyr
5. Meddelelser og legater
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse iht. §6
På valg: Hans Jørgen Tækker - modtager genvalg
Hanne Syrak - modtager genvalg
Karen Margrete Nielsen - modtager genvalg
Suppleanter på valg: Bente Rønnebæk Larsen og Pia Westin
8. Valg af revisor iht.§8
9. Orientering om hovedpunkterne i det kommende års aktiviteter
10. Eventuelt


Umiddelbart efter generalforsamlingen træder den nye bestyrelsen sammen og konstituerer sig selv.


Vel mødt!

På bestyrelsens vegne
Jesper Kinch-Jensen, Frivilligcenter Odense

NB! Af hensyn til let traktement må I gerne melde tilbage om I kommer til generalforsamlingen til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Interview med ny leder af Frivilligcenter Odense

Publiceret: Tirsdag, 18. december 2012 11:11

susanne

Susanne Paaske er pr. 2.1.2013 ny leder af Frivilligcenter Odense.
Vi byder varmt velkommen til Susanne og ser frem til et godt samarbejde.

 

"Jeg har altid været involveret i frivilligt arbejde"
Susanne Juhl Paaske er navnet på den nye leder af FrivilligCenter Odense. Hun ser flere udfordringer for sin fremtidige arbejdsplads, men mener, at de kan klares ved hjælp af en smule fighterånd.

Af Mai Hjalager Gudmundsen, Team Kommunikation
Onsdag den 2. januar overtog 38-årige Susanne Juhl Paaske jobbet som leder af FrivilligCenter Odense. Ansættelsen har betydet, at familien skal bytte et liv i Jylland ud til fordel for et nyt i Odense.
Heldigvis er Susanne Paaske både begejstret for sin nye arbejdsplads og udsigterne til at flytte.
"Mit indtryk er, at FrivilligCenter Odense er et givende sted, som bliver brugt af mange foreninger. Og blandt de mennesker jeg har mødt, både ansatte og frivillige, er her en meget varm, velkommen og rummelig atmosfære. Det føles rart at træde ind over dørtærsklen", fortæller hun.

Fra Aalborg til Guatemala
Med både en bachelorgrad i Spansk og Kulturstudier, en kandidatgrad i Internationale Udviklingsstudier og en projektlederuddannelse oveni hatten, er Susanne Paaske mere end klædt på til jobbet som daglig leder. Hendes brede uddannelsesniveau har ført hende fra Aalborg Universitet til feltstudier i Guatemala, og samtidig har hun arbejdet seks år for Frivilligcenter Sydfyn.
"Jeg har altid været involveret i frivilligt arbejde. I gymnasiet var jeg med i forskellige projekter som "Operation dagsværk", "Giv en hånd" og "Køb ingenting dag". På universitetet var jeg igen meget optaget af det frivillige i forhold til mine studier. Og så var jeg så heldig, at jeg efter at have undervist på Aalborg Handelsskole fik arbejde som projektleder for et meget stort ungdomsprojekt i Svendborg", siger Susanne Paaske. Gennem jobbet hos Frivilligcenter Sydfyn fik hun øjnene op for, hvor mangfoldig den frivillige verden er, men hun skabte også resultater for sin arbejdsplads.
"Jeg var med at sætte i værk, at Frivilligcentret får en fast bevilling fra kommunen. Jeg var også med til at søge midler til at skabe et foreningshus, som vi virkelig syntes, at Svendborg manglede. I løbet af de seks år, jeg arbejdede i Svendborg, kom jeg i rigtig god dialog med de frivillige sociale foreninger, og jeg fik et godt samarbejde med det lokale, politiske system og embedsmændene i kommunen og ministerierne. Jeg synes selv, at jeg var med til at bygge nogle ting op og var med til at spotte de steder, hvor man kunne skabe udvikling i forhold til at give bedre kår for de frivillige".

Synlighed, flere frivillige og bedre økonomi
Susanne Paaskes tidligere erfaringer vil forhåbentlig gavne hende i sin stilling som daglig leder. For selv om atmosfæren er god, står FrivilligCenter Odense overfor store udfordringer.
"Når jeg har søgt denne stilling, er det fordi, at det, der får det til at boble inde i mig, er variationen af de mennesker, mål og visioner der er i feltet. Og fordi jeg håber, at jeg sammen med ansatte og frivillige kan være med til at komme med nogle idéer til, hvordan vi kan overkomme de mange barrierer, der er. For eksempel den konstante udfordring omkring synlighed, hvor vi skal synliggøre både frivilligcentret og de frivillige foreninger. En anden udfordring handler om, hvordan vi får borgere til at have lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde, og hvordan vi får gelejdet dem hen til den rigtige forening.
En tredje udfordring er økonomien. Vi lever på nogle andre vilkår, som måske gør, at det kræver lidt mere fighterånd. Så vi bliver nødt til at padle på en anden måde end andre", slutter hun.

Vi søger frivillige!

Publiceret: Søndag, 16. december 2012 08:26

Vil du være med i fællesskabet på Frivilligcenter Odense? Vi søger pt. frivillige til formidling, receptionist og PR-opgaver.

 

Se vores aktuelle ansøgninger her:

Frivilligformidlere søges
PR Frivillige søges